Skip to main content

- Vi glæder os allerede til Kløften Festivalen næste år

SMUK var i storform. Haderslev var i storform. Og alle dem blandt publikum, der ikke havde givet den alt for meget gas aftenen forinden, var i topform. Anne Linnet – hun var også i topform. Der var med andre ord en helt fantastisk energi, da SMUK gik på scenen til dette års Kløften Festival.

- Det var simpelthen så god en oplevelse.Det var en kæmpe fornøjelse at spille med Anne Linnet, hvis sange jo har rørt os alle, siger orkesterchef Rasmus Frandsen.

- Det kunne man også mærke på publikum – der var rigtig mange, der sang med på Anne Linnets sange. Det er vi ikke så vant til, tilføjer han.

Koncerten var en af de sidste, inden SMUK gik på sommerferie, og ifølge orkesterchefen kunne SMUK ikke ønske sig en bedre måde at gøre det på.

- Det var en fantastisk dag på Kløften, og vi glæder os allerede til næste år, siger Rasmus Frandsen.