fb insta youtube home

Workshopkoncert - Aarhus

Workshopkoncert - Aarhus

SMUK byder indenffor til en gratis workshopkoncert med verdensstjernen Michael Davis.

Arrangement oversigt

Startdato torsdag 19.09.2019 19:30
Sted Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Dirigent Michael Davis
Bemærkning

Oplev verdensstjerne i selskab med SMUK
Du kan nu opleve kombinationen af Forsvarets Musikalske Ambassadører og en musiker, der har optrådt med Michael Jackson, Bob Dylan, Aerosmith, Tony Bennett, Jay Z, Sting, Beck, Peter Gabriel, Sheryl Crow og Paul Simon.

Det sker, når SMUK og basunisten Michael Davis onsdag den 18. september giver gratis-koncert i Slesvigske Musikhus.

Som perlerækken af navne, med hvilke Michael Davis har optrådt, antyder, har den amerikanske musiker haft en ekstraordinær karriere og spillet med de største stjerner og orkestre. Og nu er det altså musikkorpset, der får fornøjelsen af Michael Davis. Koncerten er kulminationen på en uges arbejde, hvor han giver sit bud på, hvordan musikerne kan bygge ovenpå deres musikalske kunnen.

SMUK er kendt for sin store musikalske bredde, og der venter uden tvivl alle musikelskere en enestående oplevelse, når SMUK og Michael Davis går på musikalsk opdagelsesrejse sammen.

Glæder sig
Der er i hvert fald én person, der glæder sig. Det er er orkesterchef i SMUK Rasmus Frandsen, der i den grad ser frem til besøget af den amerikanske stjerne.

- For det første har Michael Davis en enorm erfaring. Han har jo spillet med ALLE, siger han og tilføjer:
- Men også hans tilgang til at improvisere og spille frit over et stykke musik er noget særligt. Han er helt unik og kan som ingen anden få det til at swinge og lyde legende. Hans pædagogiske principper som underviser er for nogle måske lidt kontroversielle, fordi han netop har så fri og legende en tilgang.

Besøget sker i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium, og studerende herfra får ligeledes mulighed for at blive inspireret og lære nyt af den amerikanske verdensstjerne.
Publikum får også mulighed for at opleve det musikalske ikon. Det sker ved to workshop- koncerter i henholdsvis Haderslev og Aarhus.

Og der er nok at glæde sig til, mener orkesterchefen.
- At Michael Davis kommer til Haderslev og SMUK er et scoop, slår Rasmus Frandsen fast.

Der er gratis adgang til koncerten.