fb insta youtube home
 
billetter banner

Vi troede, at alt var på plads i forhold til vores efterårskoncert, lige indtil de ringede fra Kulturhus Harmonien og fortalte, at vi havde glemt at udfylde en rekvisition til vores efterårskoncert. Dermed var datoen ikke blevet reserveret i Harmoniens kalender.

Fejlen er vores, erkender orkesterchef Rasmus Frandsen, men heldigvis har Harmonien været meget imødekommende og vi har fået flyttet vores efterårskoncert.

Det betyder, at SMUK Efterårskoncert “Nordisk Lys”, der oprindelig var annonceret til torsdag den 10. oktober i stedet gennemføres onsdag den 9. oktober.
Hvis du har købt billet til den 10. oktober får du helt automatisk byttet billetten til den 9. Ønsker du i stedet at få pengene retur, kan dette også lade sig gøre.

SMUK beklager, men håber rigtig mange finder vej til Kulturhus Harmonien, onsdag den 9. oktober, hvor den svenske stjernedirigent Per-Otto Johansson leder SMUK gennem et spændende program med nordisk musik.
Efterårskoncerten kan også opleves tirsdag den 8. oktober i Tønder Kulturhus.