fb insta youtube home
 
billetter banner

SMUK Seniorkoncerter har rødder omtrent lige så langt tilbage som nytårskoncerterne, og de er lige så populære. Igen i år inviterer SMUK sammen med Ældresagen naturligvis til en munter eftermiddag i selskab med musikalsk hygge og højt humør. Det bliver til i alt tre seniorkoncerter i henholdsvis Haderslev, Kruså og Christiansfeld, men var det ikke, fordi SMUK har en lang række andre opgaver, der skal løses, så kunne det sagtens blive til mange flere.

Faktisk er SMUK Seniorkoncerterne så populære, at der er oprettet en venteliste, oplyser orkesterchef i SMUK Rasmus Frandsen og tilføjer, at koncerterne også er populære hos Forsvarets Musikalske Ambassadører.

- SMUK Seniorkoncerter giver os ikke bare mulighed for at vise, at Forsvaret er en virksomhed, der spænder bredt og er hele Danmarks Forsvar. For SMUK er det også et frirum og en legeplads, hvor vi akkurat som til nytårskoncerterne kan boltre os, skabe god musik og en rigtig god stemning, siger Rasmus Frandsen.

SMUK stiller som altid op i stærkeste opstilling, og flere af musikerne kan opleves som solister. Dirigent Susanne Vibæk Svanekier leder koncerterne og guider samtidig publikum gennem musikken.

SMUK Seniorkoncerter 2019

Tid: Onsdag den 11. september kl. 14.00
Sted: Haderslev Idrætscenter
Billetpris: Kr. 80,-
Billetsalg: Klik her! - Billetter kan også købes på Biblioteket (Bispen) i Haderslev

Tid: Onsdag den 25. september kl. 14.30
Sted: Cuben, Christiansfeld
Billetpris: Kr. 50,- inkl. æblekage og kaffe
Billetsalg: Billetter til koncerten kan købes ved Bager Jørgensen, Donslund Vine, og på Krolf banen v/Kate senest den 13. september

Tid: Mandag den 30. september kl. 14.00
Sted: Grænsehallerne, Krusaa
Billetpris: Kr. 80,-
Billetsalg: Ingen tilmelding – bare mød op!