fb insta youtube home
 
billetter banner

De har såmænd arbejdet sammen med basunisten Michael Davis. Michael Davis har således haft en ekstraordinær karriere og spillet med de største stjerner og orkestre. I en uge gæster han SMUK for at give sit bud på, hvordan musikerne kan bygge ovenpå deres musikalske kunnen.

- For det første har Michael Davis en enorm erfaring. Han har jo spillet med ALLE, siger orkesterchef i SMUK Rasmus Frandsen og tilføjer:
- Men også hans tilgang til at improvisere og spille frit over et stykke musik er noget særligt. Han er helt unik og kan som ingen anden få musikken til at swinge og lyde legende let. Hans pædagogiske principper som underviser er for nogle måske lidt kontroversielle, fordi han netop har så fri og legende en tilgang.

Besøget sker i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium, og studerende herfra får således også mulighed for at blive inspireret og lære nyt af den amerikanske verdensstjerne.
Publikum får også mulighed for at opleve det musikalske ikon. Det sker ved to workshop- koncerter i henholdsvis Haderslev og Aarhus.

Og der er nok at glæde sig til, mener orkesterchefen.
- At Michael Davis besøger SMUK er et scoop, slår Rasmus Frandsen fast.

SMUK Workshopkoncert

Tid: Onsdag den 18. september kl. 19.30
Sted: Slesvigske Musikhus, Louisevej, Haderslev
Billetpris: Gratis Adgang
Billetsalg: Begrænset adgang – billetter kan reserveres på mail smuk@smukmusik.dk (oplys navn og antal)

Tid: Torsdag den 19. september kl. 19.30
Sted: Det Jyske Musikkonservatorium
Billetpris: Gratis adgang
Billetsalg: Billetreservation ikke nødvendig