fb insta youtube home
 
billetter banner

9. april markeres Danmarks Besættelse 1940 med kransenedlæggelse på Haderslev Kaserne kl. 08.00.
Kl. 10.40 marcherer en deling soldater fra Haderslev Kaserne og Flyvestation Skrydstrup med musikkorpset i spidsen fra Haderslev Kaserne gennem Nørregade til Hertug Hans Kirke. Ved mindestenen udenfor kirken nedlægges kranse, og der holdes en kort andagt i kirken. Herefter marcherer paraden retur til kasernen, hvor flaget går til tops præcis kl. 12.00.

Slaget ved Dybbøl 1964 markeres den 18. april med en kort parade på Dybbøl Skansen kl. 10.00. Om aftenen medvirker SMUK ved mindegudstjenesten i Sct. Marie kirken kl. 19.00 og underholder ved det efterfølgende arrangement i Frihedshallen.

Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld danner tirsdag den 23. april ramme om markeringen af Slaget ved Kolding 1849. Kl. 11.00 giver SMUK en lille times koncert (fri entré) i kirken hvorefter, der lægges kranse ved fællesgraven på Gudsager.

Danmarks Befrielse 1945 fejres den 4. maj med den store Lysfest på Haderslev Kaserne, hvor mere en 10.000 mennesker traditionen tro er samlet på Kasernepladsen, når de mange levende lys tændes i kasernens vinduer kl. 21.55. Dagen efter medvirker SMUK ved den højtidelige mindegudstjeneste i Haderslev Domkirke kl. 10.00.

Bjerningdag 1848, til minde om soldat Mads Christian Olsen, som faldt ved en fægtning ved Bjerning den 30. juni 1848, markeres med en andagt i Bjerning Kirke kl. 10.00. SMUK spiller udenfor kirken fra kl. 09.30.

Et stort fakkeltog med SMUK i spidsen gennem Fredericias gader den 5. juli markerer Udfaldet fra Fredericia 1849. Den 6. juli gennemføres en march gennem byen kl. 07.00 umiddelbart efter kanonsalutten fra Fredericia Vold. Kl. 11.00 gennemføres sørgemarch fra Bülows Plads til Krigergravene ved Trinitatis Kirke. Efter kransenedlægning og tale marcheres til Landsoldaten og videre derfra til Bülows Plads, hvor festlighederne slutter.