fb insta youtube home
 
billetter banner

Den 1. januar 2019 genopstod Slesvigske Fodregiment og dermed kunne Slesvigske Musikkorps "komme hjem" til sit gamle regiment efter 18 gode år ved Telegrafregimentet i Fredericia. Slesvigske Fodregiment og dets musikkorps kan føre sin historie tilbage til oprettelsen på Gottorp Slot i Schleswig i 1778. Genoprettelse af regimentet og Dronningens besøg i Slesvigske Musikhus fejrede SMUK med en ny march. den nye march bærer titlen "Slesvigske Fodregiments March" og er komponeret af Flemming Neergård Pedersen.

Selvom Slesvigske Fodregiment har fået en ny march, kommer den ikke til at erstatte ” March des Prinzen von Hessen”, der har rødder tilbage til oprettelsen af Slesvigske Musikkorps. Denne march er Slesvigske Fodregiments Parademarch og vil fortsat være det, men i fremtiden bliver den suppleret af Slesvigske Fodregiments March.

I forbindelse med majestætens besøg i Slesvigske Musikhus, fik Dronningen en rundvisning i huset, hvor orkesterchef Rasmus Frandsen berettede om dets funktioner og den fremtidige udbygning. Naturligvis viste musikerne også prøver på deres kunnen.

- Det er altid en ære, når SMUK får lejlighed til at musicere for Kongehuset. Og det var en stor fornøjelse at opleve Hendes Majestæt Dronningens interesse for SMUK, siger orkesterchefen.