• Forside
  • Birthe Kjær solist ved SMUK Nytårskoncert 2024

Birthe Kjær solist ved SMUK Nytårskoncert 2024

Der er god grund til at være tidligt ude, hvis man vil sikre sig billet til en af SMUK’s ni nytårskoncerter, når billetsalget begynder den 6. oktober kl. 10.00. Forsvarets Musikalske Ambassadører plejer takket være deres lune humør og store musikalske evner selv at have held til at lokke publikum ind i salene.

Når man så tilsætter en af landets mest folkekære solister, så kan det kun blive ekstra godt.
Legendariske Birthe Kjær har været en del af den danske musikscene i mere end 40 år, og det er vel de færreste, der ikke kender omkvædet til ”Pas på den knaldrøde gummibåd”.

Det vækker stor glæde i SMUK, at det er lykkedes at få Birthe Kjær med på nytårskoncert-turné. Det skulle hun nemlig have været dengang, hvor corona lukkede landet og dermed også nytårskoncerterne ned.

- Vi har haft Birthe Kjærs navn stående øverst på listen over solister, vi gerne vil præsentere til SMUK Nytårskoncert, længe. Derfor er det en ekstra stor fornøjelse, at det nu kan lade sig gøre, siger formand for SMUK Koncertfond Henrik Rønnow.

Det er dog ikke første gang, Birthe Kjær kommer til at stå på scenen med SMUK, og hun ser frem til at gøre det igen.

- Jeg har ved flere lejligheder haft fornøjelsen af at optræde med SMUK, og det gør bare noget særligt ved min musik, når den får tilføjet et 16 mand stort messingorkester, siger hun.

- Og jeg glæder mig til at være en del af nytårskoncerterne. Jeg ved, at det er koncerter, hvor det gode humør og det at være i godt selskab er i centrum. For mig har netop de ting altid været vigtige. Jeg har altid gerne villet give folk en god oplevelse og et smil på læben, tilføjer Birthe Kjær.

Det er i øvrigt en anden kending af musikkorpset, der leder SMUK Nytårskoncert, nemlig dirigent Nikolaj Bøgelund.

SOLIST: Birthe Kjær
DIRIGENT: Nikolai Bøgelund

TID: Torsdag den 11. januar kl. 20.00
Fredag den 12. januar kl. 20.00
Lørdag den 13. januar kl. 20.00
Søndag den 14. januar kl. 16.00
STED: Kulturhus Harmonien, Gåskærgade 19, 6100 Haderslev
BILLETPRIS: 230,-/250,-/270,- Rabat kr. 25,- til medlemmer af SMUK Støtteforening
BILLETSALG: Klik her for billetsalg til koncerter i Haderslev
ARRANGØR: Foreningen SMUK Koncertfond

TID: Onsdag den 17. januar kl. 20.00
STED: Vestjysk Bank Sportium, Lerpøtvej 55, 6800 Varde
BILLETPRIS: Kr. 210,-/240,-/250,-/260,- Rabat kr. 25,- til medlemmer af SMUK Støtteforening
BILLETSALG: Klik her for billetsalg til koncerten i Varde
ARRANGØR: Varde Kaserne, Oksbøl Kaserne, Hjemmeværnsskolen i Nymindegab og Varde Kommune

TID: Torsdag den 18. januar kl. 20.00
STED: Eksercerhuset, Østervoldgade, 7000 Fredericia
BILLETPRIS: Kr. 250,- Rabat kr. 25,- til medlemmer af SMUK Støtteforening
BILLETSALG: Klik her for billetsalg til koncerten i Fredericia
ARRANGØR: Fæstningsbyen Fredericias Venner

TID: Søndag den 21. januar kl. 16.00
STED: Stærekassen, August Bournonvilles Passage, København
BILLETPRIS: Kr. 270,- Rabat kr. 25,- til medlemmer af SMUK Støtteforening
BILLETSALG: Klik her for billetsalg til koncert i København
ARRANGØR: Foreningen SMUK Koncertfond i samarbejde med Lions Klub København, Østerbro

TID: Torsdag den 25. januar kl. 19.30
STED: Sønderjyllandshallen, H.P. Hanssensgade 7, 6200 Aabenraa
BILLETPRIS: Kr. 250,-/270,- Rabat kr. 25,- til medlemmer af SMUK Støtteforening
BILLETSALG: Klik her for billetsalg til koncert i Aabenraa
ARRANGØR: Foreningen SMUK Koncertfond

TID: Fredag den 26. januar kl. 19.30
STED: Alsion, Alsion 2, 6400 Sønderborg
BILLETPRIS: Kr. 150,-/250,- Rabat kr. 25,- til medlemmer af SMUK Støtteforening
BILLETSALG: Klik her for billetsalg til koncert i Sønderborg
ARRANGØR: Hærhjemmeværnsdistrikt Syd og Sønderjylland og Lions Sønderborg-Alssund

Til alle nytårskoncerter vil rabatkuponer til medlemmer af SMUK Støtteforening kunne indløses ved støtteforeningens stand i forbindelse med koncerterne.

 

 

SMUK - Slesvigske Musikkorps | Louisevej 7a | 6100 Haderslev | Tlf. 72 83 12 63 | smuk@smukmusik.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Smuk Slesviske Musikkorps 2023